3\2: BONUSSLAM, (opført til HAPS Poetry Slam 02/03/23)
Jeg er kunstner Jeg er kunstner fordi jeg er arbejdsløs Jeg er kunstner fordi jeg ikke har andet at miste end mig selv og mine lænker Mit arbejde er at skabe skønne ting. Men først og fremmest er arbejdet at undergrave Christiansborg med en feltspade Arbejdet er at knuse klasse, køn og kapital i den offentligt tilgængelige, private kaffekværn placeret i afdelingen af Bilka hvor de sælger 100% Arabica som hele bønner. Og SÅ skabe noget skønt. Måske. Jeg vil gerne nå at danse før næste folkemord. Nyde uvejret før orkan bliver det nye støvregn. Kysse før krigen. Regne ting ud før robotterne. Eksistere uden at betale. Føle sammenhold før den hyper-kapitalistiske tekno-fascisme splitter os i atomer og samler dem sammen til en remonce-agtig masse skabt i eget slimede glansbillede. Algoritmen er en gud, som ikke kan puste liv i sit ler. Ikke kan lade der blive lys, men kun sælge det som elpærer. Den tager sedimentprøver på sit ler og regner ud hvad der er brug for og hvad der udgør en trussel for den rigtige porøsitet. Den ulogisk brugbare. Indtil videre kan vi stadig bruges. Vi kan bruge så meget at der ikke er tid til pension. Foragt kan også bruges. Foragt som refleksreaktion. Som en afstumpet hund der kunne have haft en familie. Had skaber engagement. Det er endnu ikke profitabelt at afskaffe hele forbrugersegmenter, for at imødekomme normalitetens væbnede avant-garde. Der er stadig stemmer i at nedtone racisme. Der er stadig købekraft hos regnbuedemografien. Sorte penge og lyserøde penge flyder fortsat. Som olie. Som dopamin i hjernens spaghettirose.
Jeg forestiller mig Nogle gange kommer jeg til at skabe ting som de fleste er enige i er kunst det er en fejl, selvom jeg gerne vil bidrage med en form for katarsis, der giver folk lyst til ikke at dø lige med det samme. Helt grundlæggende er det at stå op om morgenen et oprør.