glaspest

Bundsgaard bussy don't pop.

Saboter havneudvidelsen!

lidt for lidt faktisk

Tanker ifm. åbningen af udstillingen: ”Bibliotequeer” (01/04 – 31/05 på Åby Bibliotek)

WELCOME TO QUEER ZOO

SÅDAN KAN MAN SE UD

OG SÅDAN KAN MAN OGSÅ SE UD

SPÆNDENDE SPÆNDENDE SKÆVE EKSISTENSER

FIKSERET OG SMILENDE I HUL REPRÆSENTATION

CITERET OG TWEETENDE I CA. 140 TEGN AD GANGEN

NOGLE GANGE SER MAN DEM I LEVENDE LIVE

DE VIL ALT MULIGT OG TALER I ANDRE TERMER

DET GØR ALTING KOMPLICERET

ELEKTRIKERE BRUGER OGSÅ DERES HELT EGNE TERMER

JEG KAN HUSKE AT VI I SKOLEN SKULLE LÆRE OM HAN- OG HUN-STIK

SIKKE EN GANG FAGSPROG

JEG HAR ALDRIG HAFT BRUG FOR ANDET EN HOVEDREGNING SIDEN GYMNASIET

MEN DET ER GODT AT KENDE ORDENE SÅ JEG KAN UDVISE ET MINIMUM AF INTERESSE NÅR MATEMATIKERE TALER TIL MIG

AFSKY ER INDLÆRT EMPATI ER EN MUSKEL DER SKAL TRÆNES

NOGLE TING FREMSTILLES SOM SMUKKE MENS ANDRE FREMSTILLES MED EN BEVIDST AFSKYVÆKKENDE ÆSTETIK

REAKTIONERNE FRA FOLK OMKRING DIG FORMER DINE EGNE REFLEKSRAKTIONER GENNEM OPVÆKSTEN

HVIS IKKE DU KAN FORESTILLE DIG DIG SELV HAVE SEX MED EN PERSON AF SAMME KØN UDEN AT VÆMMES, KAN DU IKKE MÆRKE DIG SELV

FØRST NÅR DU KAN SE DIG SELV SOM BØSSE UDEN AT FØLE SELVHAD KAN DU AFGØRE OM DU ER DET

MEDMINDRE DU KAN FORESTILLE DIG HOMOEROTISK INTIMITET UDEN AT VÆMMES KAN DU IKKE KONCEPTUALISERE HOMOSEKSUEL KÆRLIGHED MEN KUN SE VULGARITET

ER DU ÅBENSINDET ELLER BARE EN HØFLIG HOMOFOB?

ER DU RENT FAKTISK HETEROSEKSUEL ELLER BARE SELVHADENDE BISEKSUEL?

DETTE GÆLDER RIGTIG MANGE TING tror jeg

3\2: BONUSSLAM, (opført til HAPS Poetry Slam 02/03/23)

Jeg er kunstner Jeg er kunstner fordi jeg er arbejdsløs Jeg er kunstner fordi jeg ikke har andet at miste end mig selv og mine lænker Mit arbejde er at skabe skønne ting. Men først og fremmest er arbejdet at undergrave Christiansborg med en feltspade Arbejdet er at knuse klasse, køn og kapital i den offentligt tilgængelige, private kaffekværn placeret i afdelingen af Bilka hvor de sælger 100% Arabica som hele bønner. Og SÅ skabe noget skønt. Måske. Jeg vil gerne nå at danse før næste folkemord. Nyde uvejret før orkan bliver det nye støvregn. Kysse før krigen. Regne ting ud før robotterne. Eksistere uden at betale. Føle sammenhold før den hyper-kapitalistiske tekno-fascisme splitter os i atomer og samler dem sammen til en remonce-agtig masse skabt i eget slimede glansbillede. Algoritmen er en gud, som ikke kan puste liv i sit ler. Ikke kan lade der blive lys, men kun sælge det som elpærer. Den tager sedimentprøver på sit ler og regner ud hvad der er brug for og hvad der udgør en trussel for den rigtige porøsitet. Den ulogisk brugbare. Indtil videre kan vi stadig bruges. Vi kan bruge så meget at der ikke er tid til pension. Foragt kan også bruges. Foragt som refleksreaktion. Som en afstumpet hund der kunne have haft en familie. Had skaber engagement. Det er endnu ikke profitabelt at afskaffe hele forbrugersegmenter, for at imødekomme normalitetens væbnede avant-garde. Der er stadig stemmer i at nedtone racisme. Der er stadig købekraft hos regnbuedemografien. Sorte penge og lyserøde penge flyder fortsat. Som olie. Som dopamin i hjernens spaghettirose.

Jeg forestiller mig Nogle gange kommer jeg til at skabe ting som de fleste er enige i er kunst det er en fejl, selvom jeg gerne vil bidrage med en form for katarsis, der giver folk lyst til ikke at dø lige med det samme. Helt grundlæggende er det at stå op om morgenen et oprør.

2\2: “JEG ER KUNSTNER”, (opført til HAPS Poetry Slam 02/03/23)

Jeg var til speed-dating. Arrangeret af en sex shop og sponsoreret af en dating app. Det her slam handler om dating. Ej, laver bare sjov, det handler selvfølgelig om det at jeg er kunstner. Ja, du hørte rigtigt, jeg er ikke længere blot digter. Begivenheden forløb cirka således:

Den første havde stretch og spurte til mine pronominer, bedst som jeg havde sagt Esben Staugaard. ”Jeg må indrømme at jeg stadig arbejder på mine nye pronominer, da jeg ønsker at de skal være undergravende for ikke blot kønsroller, men stedord i det hele taget, og sproget generelt.” ”Klart”, siger de. ”Birke, De/Dem”, siger de. ”Så er du måske interesseret i at høre om, hvordan jeg ikke længere identificerer mig som demi digter dreng, men som kunst-kyndig kunstner-kønnet?” ”Nej, ikke rigtig”, siger Birke. ”Det er også kun det med kunst-kundskaben, som jeg har statslige papirer på.”, indrømmer jeg. ”Fuck staten.”, siger de og har nu mindst 80% af min opmærksomhed. Så ok, Birke er med til at bestyre et safe-space i Århus C, hvor deres udvalg af øl imødekommer både gluten-allergikere og straight-edge tender-queers. Deres White Ukranians er veganske. Det lyder faktisk enormt rart og jeg føler mig allerede med safe sammen med Birke. Det vil jeg gerne kommunikere, men har lidt et tone-problem, så det ender med at lyde ironisk da jeg siger: ”Spændende..”.

Den bruger Hun/Hende, hedder Sophie og arbejder som Barrista i Scandinavian Center. ”Har de ikke kun instant kaffe i konference-lokalerne i Scandinavian Center?”, spørger jeg. ”Nej ikke i V.I.P.’en”, siger hun. ”Jeg hang lidt ud i V.I.P.-loungen under Spot Festival i 2k15, og jeg kunne sværge på at de kun havde instant!”, protesterer jeg. ”To-tusind-og-femten?? Så må du sgu da være gammel!”, siger hun og ler. Sophie interesserer sig slet ikke for kunst.

Den sidste person jeg taler med den aften hedder Lars. Lars er også kreativ. ”Hvad er dine pronominer, Lars?”, spørger jeg, uden at flytte blikket fra hans gråblå øjne. ”De/Dem”, svarer Lars. Det var da lige godt satans som min cis-divergente performativitet har slået ringe i vandet i den her forvoksede provinsby., tænker jeg. Lars er normcore og har hverken make-up eller neglelak på. Jeg ved virkelig ikke hvad det skal ligne. ”Hvad laver du så til hverdag, Lars?”, spørger jeg. ”Jeg skriver bare digte,”, svarer Lars, ”men laver også illustrationer til dem.” ”Digte?”, siger jeg. ”Jeg synes ellers ikke at jeg har set tig til Åben Scene på Løves. Lars bryder sig ikke så meget om at læse op, svarer Lars. ”Så du samler stadig mod til at springe ud af skuffen?”, spørg jeg, med en ansigtstrækning, der skal ligne et lunt glimt i øjet. ”Nej ikke på den måde.”, siger Lars. ”Hvordan så, Lars?”. Mit blik afviger ikke en millimeter. Lars løfter sin Fjälræv og finder en bog frem…

1\2: “JEG ER DIGTER”, (opført til HAPS Poetry Slam 02/03/23)

Hej mit navn er Esben og jeg er nok det man kalder Digter med stort D! Når jeg kommer ind på Le Coq, (efter at have undskyldt, på en meget heteroseksuel måde, til dagens dudebro med snoet overskæg, hvis røv jeg kom til at gnubbe mig op af i forsøget på at mase mig gennem døråbningen, af frygt for at gøre opmærksom på mig selv med en blid berøring eller ved at hæve stemmen for at trænge igennem støjen med min høflige anmodning om at komme forbi), kan alle se at jeg er digter. De kan se min lange sorte frakke fra Weekday, som jeg går med fordi jeg er goth-core, men som de yngre fyre kun går med fordi det er på mode. Det ses. Måske er det allerede passé, men så meget desto bedre, for jeg er stadig den samme sadboy. ”Han er digter” tænker de andre gæster når de ser mig. Det ses.

Når der er ledigt sætter jeg mig gerne i krogen til venstre når man kommer ind ad døren, for det hjørne har en aura af mystik men tillader dog samtidig gæsten at kaste sit blik melankolsk ud af vinduet mod Graven. Der er sjældent ledigt så jeg står ofte i umiddelbar nærhed af bordfodbold-bordet, selvom jeg ikke ser fodbold. Jeg er spørger heller ikke om jeg må være med til næste spil. Den slags gør vi ikke. Rigtige digtere er ikke med. Rigtige digtere er imod.

Nogle gan-ge så tror jeg jeg er ra-pper Men lyder som en po-e-try sla-mer Mine rim er få men til gengæld de rigtige så jeg betoner hvert et for jeg ved de er vigtige

Jeg ved ikke meget om musik, så hvis du spør så siger jeg nok..Deaftonesh.

Jeg bærer altid på syndens blomster. Altså digtsamlingen af Baudelaire, men også metaforisk. Når jeg sidder på RizRaz og lader som om jeg læser har jeg bogen slået op på Litanier til Satan.

Det gode ved at være digter er at man kan være beyond quirky og se eccentrisk ud. I dag ser jeg eccentrisk ud ad vinduet på RizRaz, med pen og en blok, ulinjeret, foran mig, for ligesom at signalere at jeg ikke identificerer mig som mand, men som digter. Som min sjæl, har også min håndskrift behov for ulinjeret papir. Hvis nogen nogensinde faktisk kom over og spurgte: ”Hvad skriver du på?”. Ville jeg i værste fald kunne svare: ”En bog der skal hedde: ”Køb toiletpapir, Husk tandlæge kl. 15, og andre digte”.

jeg føler den rigtigt. det er sådan det skal gå ja. ned ned ned ned!. nedenom roden hvor dragen tygger som køer på græs. som køer på græs. livstræet gennem fire maver. livets fire fordøjelsesfaser. hvordan skal du skylles ud når du dør? dør på græs. ko og hest. hestogko. hestesko. skostyrrelsen. har altid syntes skoringen lød som scoringen ja der er nærmest ingen forskel. nu går musikken satme stærkt ikke mere tænke tænke elle rpumtum saller somk så vbidere nuy skal d der ædderfandeme bares rskrives som 1 i hælvede...breakdown... så kør vi igen hold da helt fast. 100.

Incipit